Ultralydundersøgelse sådan foregår den, og det kan du forvente
En ultralydundersøgelse er en skånsom og sikker måde at få billeder af kroppens organer, blodkar og væv. Undersøgelsen bruger lydbølger i stedet for røntgenstråler, og mange forbinder den især med graviditetsscanninger. Men ultralyd bruges i dag til langt mere blandt andet til at undersøge led, muskler, mave, hals og bryst.
En ultralydsscanning kan give hurtige svar på, hvad der giver smerter eller ubehag. Samtidig er den typisk smertefri, uden bivirkninger og kræver sjældent lang forberedelse. Det gør den velegnet både til børn, voksne og ældre, og den bruges bredt i både offentlige og private klinikker.
Nedenfor gennemgår vi, hvordan en ultralydsscanning fungerer, hvad du kan forvente før, under og efter undersøgelsen, og i hvilke situationer læger ofte vælger denne metode frem for andre billeddiagnostiske undersøgelser.
Hvad er en ultralydundersøgelse, og hvad kan den bruges til?
En kort definition lyder sådan:
En ultralydundersøgelse er en billeddiagnostisk undersøgelse, hvor en læge eller sonograf bruger højfrekvente lydbølger til at skabe levende billeder af kroppens indre strukturer på en skærm. Undersøgelsen er uden ioniserende stråling og anses som meget sikker.
Når lydbølgerne sendes ind i kroppen, reflekteres de forskelligt fra organer, væv og væsker. Et ultralydsapparat omdanner disse ekkoer til billeder i realtid. På den måde kan lægen se, hvordan organer ser ud, og nogle gange også, hvordan de bevæger sig.
Typiske områder, hvor ultralyd bruges, er blandt andet:
– Mave og bækken (lever, galdeblære, nyrer, blære, livmoder, æggestokke)
– Hals og skjoldbruskkirtel
– Bryster ved klinisk mammografi og efterkontrol
– Muskler, sener og led, fx skulder, hofte, knæ eller ankel
– Blodkar, fx halspulsårer eller vener i benene (Doppler-ultralyd)
Ultralyd er især nyttig, når lægen vil:
– Undersøge smerter, hævelse eller knuder
– Se efter betændelse, væskeansamling eller blødning
– Styre nåle ved biopsier eller blokader
– Følge sygdomsforløb over tid
Fordi teknikken er skånsom, kan den gentages efter behov. Det gør den velegnet til opfølgning, fx ved kroniske lidelser eller kontrol af kendte forandringer.
Sådan foregår undersøgelsen trin for trin
Mange er nervøse, fordi de ikke ved, hvad der venter. I praksis er selve undersøgelsen enkel, og de fleste oplever den som udramatisk og hurtigt overstået.
Typisk forløb ser sådan ud:
1. Du møder op til tiden og bliver kaldt ind af en radiolog eller anden sundhedsfaglig person.
2. Du bliver bedt om at lægge dig på en briks. Området, der skal scannes, skal som regel være frit, så du kan blive bedt om at trække tøjet op eller af på et mindre område.
3. Lægen lægger en klar gel på huden. Gelen sikrer god kontakt mellem ultralydshovedet og huden, så lydbølgerne kan passere uhindret. Gelen kan føles kold, men gør ikke ondt.
4. Ultralydshovedet føres hen over huden med let tryk. På skærmen kan lægen se billederne med det samme og vurdere væv og organer i realtid.
5. Nogle gange bliver du bedt om at trække vejret dybt ind, holde vejret kort eller vende dig lidt, så området ses tydeligere.
6. Når undersøgelsen er færdig, tørres gelen af, og du kan tage tøj på igen.
Selve scanningen varer ofte 1020 minutter, afhængigt af, hvad der skal undersøges. For særligt komplekse områder kan det tage længere tid.
De fleste oplever ingen smerter. Ved ømme områder kan trykket fra ultralydshovedet føles ubehageligt, men det kan næsten altid tilpasses, hvis du siger til.
Forberedelse, svar og valg af klinik
Forberedelsen afhænger af, hvilket område der skal undersøges. Ved mange almindelige ultralydsscanninger er der ingen særlig forberedelse, udover at du møder op til aftalt tid. Ved andre kan der være behov for:
– At møde fastende i nogle timer
– At drikke vand, så blæren er fyldt
– At undgå bestemte fødevarer dagen før, fx ved maveundersøgelser
Information om forberedelse får du typisk fra klinikken, når tiden bliver booket. Har du spørgsmål, kan det som regel afklares telefonisk, inden du møder op.
Efter undersøgelsen vurderer lægen billederne. I mange tilfælde kan der gives en foreløbig forklaring med det samme, men det endelige svar sendes som regel til den læge, der har henvist dig. Ofte sker det samme dag eller inden for få dage, afhængigt af klinikkens rutiner.
Når man skal vælge klinik til ultralyd, kigger mange på:
– Kort ventetid
– Erfaring og specialisering hos lægerne
– Moderne udstyr og mulighed for avancerede undersøgelser, fx Doppler
– Beliggenhed og nem adgang med offentlig transport
I København er Røntgenklinikken Nørrevold et eksempel på en veletableret privat klinik, som arbejder med både røntgen, mammografi og ultralydsscanninger. Klinikken har overenskomst med den offentlige sygesikring, og patienter i sygesikringsgruppe 1 fra Region Hovedstaden kan derfor undersøges uden egenbetaling, når de er henvist af læge.
For patienter, der ønsker hurtig afklaring og trygge rammer i centrum af byen, peger mange på noerrevold.dk som et fagligt stærkt valg.