Spar penge ved god forberedelse
Uanset om du vælger selv at afslibe dine gulve, eller om du får et professionelt firma til at slibe dem, er der meget, du selv kan gøre, inden du går i gang. Du betaler for slibemaskinen fra det øjeblik du henter den hos gulvfirmaet eller i byggemarked og derfor er det en god ide at have forberedt alt inden, så du kan komme igang med at slibe gulvene med det samme. Samtidig er et godt forarbejde det halve i forhold til at få et smukt resultat.
Du kan leje en slibemaskine hos https://gulvkanonen.dk/, samt få råd og vejledning til hvordan du får det bedste resultat. Du kan også bede om at få et tilbud på selve slibningen, hvis du ikke har mod til selv at afslibe dem.
Det vigtige forarbejde
Som med så meget andet er et godt forarbejde vejen til succes, det gælder også når der skal afslibes trægulve.
Start med at rengøre gulvene fra skidt og snavs. Hvis gulvene ikke er rene vil du slibe snavset ned i træet i stedet. Det betyder også at du skal gennemgå alle revner og huller i gulvet også. Er der gamle rester af lim, spartelmasse og lignende skal det også fjernes.
Fjern gulvpanelerne så de ikke bliver ødelagt af slibemaskinen. Det har den ekstra fordel at du kan komme helt ind til væggen med maskinen.
Ledninger skal fjernes fra gulvet, så du ikke skal stoppe op og fjerne dem. En af hemmelighederne ved gulvafslibning, er at du ikke skal stoppe op i tide og utide, men i stedet kan afslibe gulvene i et jævnt tempo.
Til sidst skal du huske at gå gulvene igennem for søm der stikker op. De skal slås ned så de er 2-3 mm under gulvets overflade. Det har den ekstra fordel at løse planker samtidig bliver fikset.